Koncertplakat, Claus Rasmussens private samling.
THE BEATLES I DANMARK
Inde i hallen var pigerne så ekstatiske, at de besvimede på stribe.
The Beatles' besøg den 4. juni 1964 skabte et langt større hysteri i gaderne end urolighederne i 1956, fordi der ikke længere var tale om små, vrede grupper af unge, der sloges med politiet – Beatlemania var et altomfattende massehysteri domineret af tusindvis af skrigende, grædende og ekstatiske teenagepiger. Hvor oprøret i 1956 var præget af rå aggression og delvist iscenesat ballade, lammede The Beatles København og Frederiksberg udelukkende med kærlighed og fankulturs-kaos. Dagen gik over i historien som en regulær belejring af hovedstaden på grund af flere vilde begivenheder:
Lufthavnskaos og kælderdøre
Modtagelsen i Kastrup: Allerede da flyet landede i Kastrup Lufthavn, var over 6.000 skrigende fans mødt op. De brød gennem lufthavnens afspærringer og løb ud på landingsbanen for at få et glimt af deres idoler. Da The Beatles kørte i kortege ind mod SAS Royal Hotel ved Vesterport, var gaderne og Rådhuspladsen så stoppede med mennesker, at politiet måtte smugle bandet ind ad kælderdøren via hotellets køkken. De kunne simpelthen ikke komme igennem hovedindgangen for fans.
Belejringen af Peter Bangs Vej
Da turen gik mod K.B. Hallen på Frederiksberg, eskalerede hysteriet for alvor i de samme gader, som havde oplevet urolighederne otte år tidligere. Hallen kunne kun rumme 4.400 gæster til de to shows, men der mødte op mod 10.000 unge op ude på selve Peter Bangs Vej. De spærrede al trafik, kravlede op i lygtepæle, op på biltage og hang ud ad vinduerne. Inde i hallen var pigerne så ekstatiske, at de besvimede på stribe. Aviserne skrev bagefter, at pigernes skrig var så øredøvende høje, at det var fuldstændig umuligt at høre selve musikken. Københavns og Frederiksbergs politi mødte talstærkt op, men denne gang brugte de ikke kniplerne til at rydde gaderne som i 1956. I stedet dannede betjentene menneskelige mure og kæder for at holde de enorme, bølgende folkemængder tilbage, så ingen blev trampet ned. Hvor 1956-oprøret skabte vrede og frygt i samfundet, efterlod The Beatles i 1964 de danske gader i en form for lykkelig choktilstand over, hvor voldsomt den nye ungdomskultur kunne eksplodere.
Da The Beatles væltede K.B. Hallen den 4. juni 1964, var de ikke alene på plakaten. Som det var helt normalt i 1960'erne, var koncerterne bygget op som et stort show med flere forskellige opvarmningsbands, der skulle forsøge at holde de ekstatiske fans hen. Plakaten bød oprindeligt på mange forskellige navne i avisannoncerne, men det endelige line-up af opvarmningsbands, der faktisk gik på scenen før The Beatles, bestod af tre udvalgte bands.
Det danske pigtrådsband The Beethovens fik æren af at åbne hele ballet i K.B. Hallen som det allerførste band på scenen. The Weedons, var endnu et populært dansk rockband fra 60'er-bølgen, som spillede som det andet navn i rækken. Og så lige før The Beatles kom The Hitmakers, aftenens absolut største og mest populære danske band.
Koncerten bød på en utrolig populær anekdote, som involverede netop The Hitmakers. The Beatles havde planlagt at lukke deres eget show med rock'n'roll-klassikeren "Long Tall Sally". Men under den første af de to koncerter fik The Hitmakers lov til at spille et uventet ekstranummer af arrangørerne. De valgte uheldigvis at spille netop "Long Tall Sally" foran det skrigende publikum. Da The Beatles bagefter fandt ud af, at opvarmningsbandet allerede havde spillet deres store afslutningsnummer, valgte de helt usædvanligt at slette sangen fra deres eget sæt. Det betød, at de danske fans til den første koncert gik glip af at høre The Beatles spille sangen, udelukkende fordi de danske opvarmningsdrenge var kommet dem i forkøbet! Ifølge historien bad The Beatles efterfølgende pænt The Hitmakers om ikke at gentage joken til aftenens sidste koncert.
En billet til The Beatles i K.B. Hallen i 1964 kostede mellem 15 og 40 kroner. I 1964 købte man fysiske papirbilletter i K.B.Hallen, eller udvalgte musikbutikker. Der var ingen dyre billetgebyrer, kortgebyrer eller "Dynamic Pricing" (hvor prisen stiger automatisk, når efterspørgslen er høj), som mange fans kæmper med i dag.
Dengang var der intet internet, ingen online kø systemer og ingen telefonbestilling. Man købte udelukkende fysiske papirbilletter. Når et enormt navn som The Beatles blev annonceret, rykkede de unge ud i gaderne uger i forvejen. Man mødte personligt op ved K.B. Hallens eget billetkontor eller udvalgte pladebutikker i København. Fans tog soveposer, tæpper og termoflasker med og dannede kæmpe, organiserede køer på fortovet, der strakte sig over flere dage. Når lugen endelig åbnede, trådte man op til skranken, afleverede sine fysiske mønter og sedler og fik en lille, trykt papirbillet stukket i hånden. Var man uheldig, var der udsolgt, længe før man nåede frem, og så måtte man gå skuffet hjem.
De danske pigtrådsbands som The Hitmakers, The Beethovens og The Weedons fik faktisk ikke særlig meget for deres historiske indsats. Et dansk opvarmningsband fik typisk udbetalt et fast honorar på et par hundrede kroner (ofte mellem 200 og 500 kroner) for hele bandet til deling for en aften. For de danske musikere handlede det overhovedet ikke om pengene. At få lov til at varme op for verdens absolut største band, stå på den samme scene og spille foran et fuldstændig fyldt og ekstatisk K.B. Hallen, var den ultimative anerkendelse. Den reklameværdi og prestige, det gav i det danske musikmiljø, var langt mere værd end selve lønchecken.
Læs og se mere her.
