Den første danske Jimi Hendrix-koncert fandt sted i 1967 

Tekst af Claus Rasmussen

Tiden flyver stadig hurtigere. Det er nu 59 år siden, at guitarlegenden Jimi Hendrix besøgte Danmark for første gang den 21. maj 1967 – en aften, hvor bl.a. Beefeaters også spillede, og hvor det helt nye lysshow satte nye standarder. Peter Thorup fortalte senere, at han nogle år efter mødte Jimi, som sagde: “I remember you!” – et lille glimt af rockhistorien.

Cream havde optrådt i Falkoner kun to måneder tidligere, og hvis mange af de danske pigtrådsgrupper endnu ikke dér havde opdaget de nye tider med tung elektrisk musik, så gjorde de det ved Hendrix’ besøg.

Jeg deler et uddrag fra et brev skrevet i maj 1967, hvor begejstringen over koncerten tydeligt skinner igennem.

"WAWHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH sådan må man sige efter at have set Jimi Hendrix & Co. !!!!!

Referat fra koncerten

"Beefeaters begyndte! I det første nummer havde de bare scenen oplyst af ca. 5 forskellige farver lys, men i de næste ca. 4 numre blev bagtæppet trukket tilbage og et stort filmlærred kom til syne! Så begyndte "Pep" at køre film med mærkelige malerklatter mellem to glasplader! Det så virkelig psycho'et ud, men musikken blev hverken bedre ellers dårligere af det! (de spillede forresten skidegodt i en blanding af Jimi Hendrix og Cream!!!) Ham pep var dødvaks han havde næsten samme slags tøj på som Jimi Hendrix på dit billede - blot var hans tøj blåligt i stedet for grønt!) Så havde han samme frisure som Dick Taylor - blot var det længere! Han havde også Dick skæg, så han var dødvaks !!!

Så kom Harlem Kiddies! De bestod af et rigtigt orgel, trommer, single og to saxofoner eller hvad de nu hedder! De spillede først to instrumental-numre, der var så jazz'ede, så de var dårlige! Så kom King George! Han fik dem gjort lidt bedre, men alligevel var de kun til 3 1/4 stjerne (Boogaloo fra radioen var ellers super !)

Så kom Defenders! De er gået over i en noget hårdere stil også en mellemting af Cream+Jimi!

De var virkelig gode!

OG så 1/4 i 10 = kom Jimi!!! Han havde stramme sorte bukser uden på sine tynde hjul-ben! Så havde han en ualmindelig broget jakke og et fikst lille grønt halstørklæde! Trommeslageren havde en skrækkelig rød dame-agtig "dragt" på og hans hår stod ud til alle sider (det var hvid/gult og krøllet som Harpo Marx, bare meget, meget længere! Bas-guitaristen øh... Jeg kan faktisk ikke huske hans påklædning, men den var i hvert fald i stil med de to andres! Men hans hår var magen til Jimi's bare mere viltert og lidt længere! De begyndte med Boxin' lady (tror jeg, den hed) (= en vi har på bånd). Af andre numre jeg kendte, var Hey Joe, The Wind Cries Mary, Purple Haze! Og et par gange spillede han med tænderne! (han holdt den simpelthen op til munden og diw-diw-ede løs!) Men så kom sidste nummer, Wild Thing!!! Og det er det bedste jeg endnu har oplevet rent musikalsk! De spillede den 20 gange bedre end Troggs og Jimi gik helt amok! Han begyndte med at spille med tænderne - så pludselig smed han sig ned på gulvet og lå med den frem mellem benene og gned på den ligesom en pik (!!!) Så rejste han sig, krængede jakken af (indenunder havde han en dødhård sort vest i stil med jakken på billedet fra BT) og gik hen til højttaleren og gned sig op af den med guitaren mellem sig og højttaleren! Og så gav han den nogle ordentlige stød, ligesom hvis han stangede den!!!! Jeg glemte da helt at fortælle, at inden han begyndte på det rigtig sjofle, havde han spillet med den om bag nakken, inde under det ene lår og sådan at den stak frem mellem benene på ham ligesom en ... æh... tissemand! Wwahh hvor var det super! Så skruede han også helt op for mikrofonerne (altså dem, der sidder på guitaren) og når han så holdt den ud i luften og bevægede den mindste smule kom der nogle herlige "toner”!!! Musikken fra forresten dødgod og der var så godt som igen forskel fra pladerne !!!

De 20 kroner var godt givet ud!!! (det kostede billetten)"

***

Anmeldelsen bærer tydeligt præg af, at den er skrevet af en ung mand på bare 16 år.