JACK BEAT RECORDS

Jack Fridthjof blev født 21 juni 1945, i Hellerup ved København, af mor Inge Fridthjof. Jack Fridthjofs far John Fridthjof, der i sin egenskab som ernærings-ekspert i FAO - FN's organisation for ernæring og landbrug, havde rejst meget i det, der dengang kaldtes ulande f.eks. Chile, Uruguay, Peru, Brasilien, Marokko og Senegal. Her var nød og sult mere regel end undtagelse. Jack havde været med på disse rejser, og den megen elendighed havde gjort et stort indtryk på ham. Ind i mellem opholdene i de forskellige lande boede familien i Rom, hvor Jack tog sine forskellige uddannelser bl.a. på Overseas School, hvor han havde mødt det italienske popidol Bobby Solo. Solo gik på skolen for at lære engelsk og fik naturligvis inviteret Jack med til at overvære studieoptagelser hos RCA i Rom. Senere mødte Jack også bl.a. den engelske gruppe The Rokes i studierne.

I RCA-studierne var han en slags ”lærling” og lærte meget omkring optageteknik og produktion af lyd. Et af de orkestre han så meget op til var The Rokes, der egentlig var engelske, men var blevet et stort navn i Italien. Jack fik ideen til at lade The Rokes optræde i en kort 7 minutters film, hvor orkestret fortalte om den megen nød i verden og opfordrede alle unge til at hjælpe. I slutningen af 1964 fik Jacks far tilbudt jobbet som direktør på sin tidligere arbejdsplads Glyngøre Fiskeindustri beliggende i Nykøbing Mors.

Hjælpearbejdet fortsatte hjemme i Danmark. Han tog ordet Beat bogstaveligt. Beat betyder jo slag. Og det han gjorde, var jo et slag for “Frihed for sult”. Han begyndte at tænke i blade, popklubber og grammofonplader som en måde at få ungdommen i tale. Han havde forsøgt sig med traditionelle foredrag, men uden den store gennemslagskraft. Så kombinationen af rockmusik og information var idegrundlaget. Det overskud der så kunne blive skulle gå til hjælpearbejdet. Dette arbejde bestod i devisen hjælp til selvhjælp. Allerede dengang var der snak om indsamlede penge nu gik til de rigtige lommer, så i stedet lærte de folk fra udlandet, hvordan de kunne hjælpe dem selv. De inviterede unge fra ulandene til Danmark, hvor de lærte om landbrug, hønsehuse og alskens andre ting.

Jack havde flair for PR og fik meget omtale i landets aviser. Han kom også i fjernsynet 6. december 1964, hvor han viste en ny dans han kaldte “Beat” og fik lejlighed til at fortælle om sit hjælpeprojekt. Det var en dans han havde set i Senegal. En talentspejder fra London som bad ham optræde i THE FLAMINGO CLUB i Soho/London. Her sang han blues med Georgie Fames eget husorkester. Det lykkes på et døgn at skrive autografer og få omtale i flere engelske pop blade. I Østerskompagniet, Glyngøre, fik Jack et lille rum i stueetagen, hvor han indrettede sit studie. Han beklædte rummet med æggebakker fra gulv til loft som lydabsorberende materiale.

En ide han havde fået fra RCA studierne i Rom. Det gav siden anledning til en del sarkastiske bemærkninger fra anmeldere, der ikke kunne lide Jacks produkter. Jack skrev, ringede og annoncerede efter orkestre til sit studie og plademærke - og lynhurtigt rygtedes det om den mærkelige unge mand og hans æggebakkestudie. Mærkelig eller ej så var Jack og hans studie et af de få steder, hvor jyske, fynske og for den sags skyld bornholmske grupper kunne få indspilninger ud på plade. Den danske pladeindustri var baseret i København - og det kan tælles på to hænder, hvad der her udsendtes med provinsorkestre. Naturligvis forsøgte mindre selskaber som det københavnske Ecco Records og det jyske 2R Records sig også i provinsens orkestre, men produktionerne blev fåtallige før nøglen måtte drejes om. Jack nåede at udsende mere end 60 singler og 4 albums i perioden 1965 -1969.

I 1966 flyttede studiet til fjerde sal på Nykøbings gamle tekniske skole, hvor Jack virkelig kunne boltre sig og larme, da husets eneste anden beboer var pedellen, der boede i stuen.

Hemmeligheden bag denne store produktion var at mange af orkestrene medfinansierede eller finansierede deres udgivelser samt at indspilning og produktion stod Jack selv for. Enkelte blev dog produceret af Erik Hansen, der også indspillede på mærket under navnene The Lonely One og Danish Spices. Det var i hvert fald ikke kommerciel succes, der holdt selskabet i live. Det nærmeste der kunne ligne hits, var Johan Linds "Yesterday Man", The Thunderbirds lollandske fortolkning af "And Then She Kissed Me", der blev til "Så Kyssed’ Jeg Hende" og bornholmske The Vanguards "Very Last Day". Men det var mere antallet af gange pladerne blev spillet i radioen end eksemplarer, der gik over pladeforretningens disk, der gav denne hitstatus. The Vanguards debuterede i øvrigt på tidligere nævnte 2R-Records og blev siden Jack Beat Records flagskib med 7 singler og en LP. Allerede i 1966 begyndte Jack at udsende andet end rockmusik således dukkede der enkelte singler op med klassisk, marchmusik, underholdning og dansktop f.eks. debuterede Bjørn og Okay på mærket i 1967.

En anden væsentlig ting var at Jack allerede fra slutningen af 1965 udsendte singler i stereo.

Plademærket hed oprindeligt Beat Records, men ændredes til Jacks Beat Records i slutningen af 1965. Fra starten af 1968 blev det Jacks Beat Recordings og senere samme år Jacks Records. Men ingen regler uden undtagelser, så enkelte udgivelser dukkede op under det oprindelige mærke i både 1967 og 1968.

Ja, naturligvis indspillede pladeselskabsejeren også selv plader. 1965 bød på to. Garage klassikeren” Step into My Heart/I Need A Girl” sammen med Århus-gruppen The Outlaws samt “Wooly Bully” sammen med Odensegruppen The Victors. I 1966 dukkede ”Protest/Someone /Trains” op. ”Protest” og ”Trains” var krediteret til Jacks Studio skønt den ene umiskendeligt lød som” ”Smoke Stack Ligtning”. Men ofte så Jack stort på kredits, men så længe ingen blev til hits så blev det overset af udlandet. Singlen var indspillet live i Vejle, men backingbandet er ikke nævnt, men aviser skrev det var engelske Epics, andre påstår det var en Horsens-gruppe. Der kom også den megasjældne duetplade med Annette & Jack. Annette Simonsen var Jacks forlovede. Det blev til endnu en single i 1968 sammen med The Bulwers. Records stoppede i 1969. Siden kom der udgivelser på hans Circle Records, men snart blev han discjockey og senere radiovært på lokalradio i Århus.

Hvis man vil høre mere Jack Beat Records, så udkom først i 0’erne 4 antologier med 3 dobbelt cd’er og 1 triple-cd. Desværre er cd’erne kun til at få antikvarisk. For dem, der er mere begrænsede, findes den tyske vinylalbum ”Beat The Road Jack” som er en slags best of med mine favorit garagenumre fra det lille selskab. Igen kun antikvarisk.

Hvem sagde, der ikke var garagerock i Danmark. Vedhæftede lydeksemper giver svaret. ”Protest” med masser billeder af Jack og ”I Need A Girl”