Da Rock’n’roll kom til Lolland-Falster

Tekst af Claus Hellgren Larsen

Indledning

Om den globale landsby befandt sig et eller andet sted på Lolland-Falster, eller Sydhavsøerne bare var en lille del af verdensbegivenhederne, er vel afhængig af øjnene, der ser, eller hvorfra man står, men der har altid været godt udsyn på LF.

Det blev under alle omstændigheder tydeligere, at verden på mange måder begyndte at åbne sig i slutningen af 1950’erne. Fra Nakskov Skibsværft blev der stadig bygget store skibe, som blev sendt ud på verdenshavene, planerne om Fugleflugtslinjen begyndte at blive realiseret, DSB ville gerne have os ud at se, og motorvejene var med til at starte den nye folkebevægelse: Bilismen. Det var blevet nemmere og billigere at rejse ud. I LF’s luftrum fløj flere og flere charterturister til og fra de varme lande, og længere oppe i verdensrummet kunne vi observere de første satellitter, Sputnik og Explorer 1.

Verden var stadig sort/hvid og øst/vest, og i de få fjernsyn, der var kommet i LF-hjem, var det ikke lynhurtige ’breaking news’, der prægede sendefladen. Næ, et par timers belærende kultur og nyheder i døgnet var, hvad det blev til dengang. Selv om det efterhånden blev muligt at fange de tyske TV-stationer, så kom nyhederne udefra først og fremmest via radio og aviser. Og det var ikke særlig rare bulletiner. Det var koldkrigstid, og der kom rapporter om alvorlige situationer i Ungarn og i Suez. Det var især det, der dominerede avisernes overskrifter i efteråret 1956. Derfor skulle der noget ekstra sensationelt til at rydde forsiderne.

Det blev rockmusikkens introduktion i Danmark, der gjorde det.

København blev ramt først

D. 4. oktober 1956 blev først København ramt: ”Tusindvis af unge i rock’n’roll ekstase” ”Politiet sat ind for at rydde gaderne” kunne man læse, og nu ventede provinsen rapporteredes det. Rocken var nogle år om at nå Danmark efter sin spæde start i USA, men rygtet var løbet i forvejen. Aviserne og bladene skrev om, hvorledes ungdommen blev fordærvet at denne nye, vilde musik, som altid medførte optøjer.

I starten af september 1956 kunne Folketidende præsentere: ”En fedladen 21-årige hysteriker med guitar, som hedder Elvis Presley kunne man have ønsket var forblevet lastbilchauffør, som han var for et par år siden. Men han havde lidt sangstemme og suggestive evner, og en dag blev han professionel sanger. Der er grund til at beklage det, for han er blevet en af de førende i Rock and roll-dillen, og han har blandt amerikansk ungdom, ikke mindst blandt pigerne, fremkaldt tilfælde af massehysteri, som man aldrig tidligere har set i et sådant omfang. Vi blues ved at skulle fortælle mere om Presley, men visse ting bør fremdrages til skræk og advarsel. Under en optræden i Jacksonville i Florida prøvede næsten alle hans kvindelige tilhørere, under hysteriske anfald, at storme scenen for at få en flig af hans tøj eller en tot af hans hår, og opførte i den grad scener, at myndighederne måtte gribe ind.”

Også Bill Haley kunne tænde de unge: ”Lidenskaben, dansen, ekstasevækkeren etc.: Rock’n’roll-en. Efter en stille begyndelse i Amerika, hvor den lanceredes i en film ”Rock Around The Clock” greb feberen om sig for endelig at få ordentligt fat i England. Herefter bredte den sig til Danmark”. Og Ny Dag: ”Dansen, der fortrinsvis udøves af ganske unge, sætter de pågældende i en ekstase, der i København f.eks. har medført afklædningsscener”

Så kom balladen

I oktober samme år havde Herman Gullin og danselærer Børge Kisbye planlagt et fremstød for rock’n’roll - både dans og musik - for første gang herhjemme. Inspireret af uroen omkring rock’n’roll i udlandet, opstod der også ballade. ”Hele kvarteret omkring KB-Hallen i København vaklede og resulterede i politiforbud mod rock ’n roll-stævner mange steder i landet”.

4.300 unge overværede premieren på den nye musik i Danmark. D.15. var det Aarhus’ tur til at opleve fænomenet. Der blev også en masse ballade. Ligeså i Randers og Nykøbing Mors.

Tre dage senere skulle LF opleve ”det helt store rock’n’roll-eventyr”, som der blev annonceret med, og nervøsiteten steg. Forsvarsbrødrene i Maribo og Hotel Baltic havde sagt ja, da Kisbye tidligere på måneden tilbød dem sit nye show. ”Det lader sig ikke bestride, at spektaklerne omkring visse rock’n’roll-opvisninger i hovedstad og provins har skabt en vis uro omkring arrangementerne. Nu står Lolland-Falster for tur.” skrev avisen.

Kisbye forsøgte at berolige: ”Siden tidernes morgen har der jo været forargelse, når en ny generation kasserede de gamle danse og fremkom med noget nyt. I denne tidsalder kommer man næppe udenom rock’n’roll, hverken ved politiforbud eller andet. Og det har politimyndighederne i ”Den glade by” Nykøbing F. da heller ikke haft i sinde. Det er min mening, at rock’n’roll-en vil komme til at gå sin sejrsgang. Den nye dans er kort sagt humørfyldte løjer – og er det netop ikke det vi har brug for i vor tid? Man kan bogstaveligt talt ikke andet end overgive sig til den nye rytme. Lad os dog ikke gøre den grå hverdag så højtidelig, at vi helt glemmer den umiddelbare glæde, der er i at more sig på en munter måde. Det er jo det Lolland-Falster får lejlighed til på torsdag”.

”Vi har talt frem og tilbage om det, sagde Forsvarsbrødrenes kredsformand, møllebygger Hans Madsen, og der skulle ikke være noget i vejen for at kunne holde en sådan opvisning. Vi regner ikke med, at det skulle føre til uroligheder. Fra København kommer et orkester, der er specialist i denne form for musik, sammen med en halv snes dansere, der vil vise, hvorledes der skal rokkes og rulles på rigtig maner. For vi andre, der endnu ikke har haft lejlighed til at lære det, bliver der også en chance for at forøge kundskaberne på det dansemæssige område”. Og der kom et orkester, der kom dansere, der kom et nysgerrigt publikum - rock’n’roll fik premiere på Lolland-Falster.

Pakket til bristepunktet
"Den store Sal på Hotellet var stuvende fuld, allerede længe før Forestillingen skulde begynde, og udenfor havde der samlet sig en Del unge Mennesker, der givetvis ventede på Ballade, ligesom de fleste af Byens ungdommelige Knallertkørere var kørt op til Parade på Banegårdspladsen... Det var ikke mange agtværdige Forsvarsbrødre, man så blandt Publikum. Ungdommen var i overtal" (LFS 19.10.56)

Dagen efter arrangementet blev avisforsider ryddet: ”Få akutte tilfælde af rockiatitis” ”Nykøbing F. lod sig hverken rokke eller rulle ud af sin ro”. ”Ud over nogle enkelte anfald af ekstase, og en mand, der bemægtigede sig mikrofonen for at synge rock’n’roll’ens pris overgav Nykøbing F. sig ikke overfor rokke og rulle-feberens angreb. De 600 mennesker, der i aftes overværede Forsvarsbrødrenes show, tog det for den leg, det skal være, og morede sig.”

Aviserne forsøgte at berolige folk, men en meget sarkastisk og billedrig stemningsbeskrivelse bevidner dog, at det ikke er gået helt stille for sig: ”Først spillede man noget almindeligt jazz – bl.a. et nummer, der hed ”Flamingo”, hvilket man tydeligt kunne se af, at saxofonisten blev rødere og rødere i hovedet. Hans anstrengelser var dog for intet at regne mod dem, der blev udfoldet af de fem dansepar, som først kastede sig ud i en opvisning i jitterbug. Den formede sig som en konkurrence, da dommerne inviterede publikum med. En deltager forklarede bagefter, at han var bange for at få tænderne sparket ud, når pigebørnene hvirvlede rundt i luften som høstens gulnede blade.

I en pause blev det fortalt i mikrofonen at alle par var lige gode. De fortjente ærlig talt denne bedømmelse efter de overmenneskelige anstrengelser, som de lagde for dagen. De roterede omkring hinanden som små ophidsede atomer umiddelbart før en brintbombe går i luften, og på den måde fik de molekylerne radioaktiviseret til den kommende roll’n’rock opvisning. Og så kom den…. Finn Danbo og hans instrumentmishandlere satte takten op til et hæsblæsende tempo… hurtigere og hurtigere går det.

Som i Zoologisk have

På forholdsvis kort tid var de 10 unge mennesker plus musikken og legeonklen Kisby blevet synligt ophidsede og for rundt og klaskede i hænderne og vrikkede med diverse legemsdele som mennesker, der uforskyldt er kommet ind i en sværm blodhungrende myg og nu søger at redde skindet og tage så få stik hjem som muligt!

 Snart efter for de ti hylende og jamrende ned gennem salen, mens legeonklen skreg, at nu skulle det ærede publikum bare hoppe op på stolene og få den til at rokke og rulle. Efter den anden tur i ringen, hvor den lille menighed atter var samlet på scenen medbringende et par piger, som man havde stjålet i salen og nu søgte at oplære i stammens urgamle ritualer, skete det alligevel. Et ungt menneske på balkonen rakte tungen ud af halsen, smed jakken og begyndte at hoppe op og ned mens han klaskede hænderne i brystværnet. Der manglede bare buret for man kunne føle sig hensat til abeburet i Zoologisk have…!   Orkesteret og legeonklen samt de ti dansere blev lykkelige over at finde en proselyt blandt de ellers, ak så urokkelige sydhavsboere, så nu anvendte al deres tonekunst og sorte magi på at holde det unge menneske hoppende. Først, da rokkeren begyndte at tage sig til hjertet og ligne et optrækkende slagtilfælde, standsede de musikken. Man skulle da nødig risikere at rekrutten døde ved daggry…! Ved det efterfølgende bal var salen rigtig varmet op og alvorlig angrebet af rockiatitis”.

"Først langt hen på Aftenen vovede man at spille en Rokke-rulle, som de unge Nykøbingensere kastede sig ud i med fantastisk viljestyrke til at danse noget helt sindssvagt, hvilket lykkedes for enkelte, og det var et frygteligt Virvar, der var på Dansegulvet af Arme og Ben, som man snart ikke rigtig vidste hvem tilhørte, og man skulde vel vogte sine Tæer, for de blev trådt på af Naboparrene efter Tur". (Stubbekøbing Avis 19.10.56)

Lolland Falster havde fået sin rock-dåb som et af de første steder uden for København, og kort tid efter kom der mere rock. Denne gang i Falkerslev: ”Efter en tre, fire hop har almindelige mennesker mistet pusten, og kun en professionel rokke- og rullerist vil kunne fortsætte. Det modvirker effektivt ballade, og det gør at dansen – ligesom jitterbug, er ved at dø ud. Det var altså ikke nødvendigt at være bange for jordens undergang i forbindelse med rock og rul”

I Næstved og især i Køge begyndte de unge at strømme til rock’n’roll-arrangementerne. Danseskolerne troede ikke at rock’n’roll ville dø så tidligt, for allerede i foråret 1957 begyndte nogle af de lokale danseskoler at undervise i rock’n’roll-dans. Også flere af de unge syntes at rock’n’roll var sjovere end jazzmusikken og underholdningsmusikken. Lige midt i en kedelig tid havde nye vinde, nye trin og nye toner ramt Lolland-Falster. 

PS: Musikerne var: Finn Danbo, kapelmester og pianist, Jørgen Lindegaard, trommer, Steen Agner, bas, Bent Petersen, guitar, Leif Eriksen, altsax og H. Lindhardt, tenorsax

LÆS MERE OM ROCK’N’ROLL, PIGTÅRD, BEAT, POP, ROCK PÅ LOLLAND FALSTER HER: lf-rock.dk.