Da Rock’n’roll kom til Danmark

Af Poul Nowack 19.1.26, rockhistoriker, ejer af Memory Lane Rockmuseum og medlem af Det danske Rockakademi.

Indledning

Rock ’n’roll musikken med tilhørende sceneattituder og dans, blev præsenteret i samlet showform i Danmark i 1956, og kan dermed fejre 70 årsjubilæum i 2026. Ungdommen tog i den grad musikken, dansetrin og livsstilen til sig, men mange forældre, skolelærere, politi, kirkelige kredse, klassisk uddannede musikere osv. tog sig til panden, og fordømte denne primitive, larmende og uroskabende musik. Artiklen handler om rock’n’roll introduktionen i Danmark i 1950erne, og lidt om baggrunden herfor.

Rock ’n’roll opstod i USA

I begyndelsen af 1950erne opstod en ny musikart i USA, som blev kaldt rock’n’roll, og det kommercielle gennembrud skete i 1954.

USA var dengang præget af store raceproblemer med skoler kun for hvide, og skoler kun for farvede (black people) osv.

Denne raceadskillelse kunne også opleves mere eller mindre inden for musikken. Blues og jazz havde i starten sit udspring og udbredelse hos den farvede befolkning, og blues var i øvrigt en musikform, som havde rødder helt tilbage til de sorte slavers arbejdersange i sydstaterne. Bluesmusikken blev efterhånden videreudviklet og spillet i et hurtigere tempo og benævnt rhythm’n’blues.

Hos den hvide del af befolkningen var det især musicals, country- og populærmusikken med hvide solister som Doris Day, Perry Como og Frank Sinatra som var populære at lytte og danse til.

Rock’n’roll skaber forargelse

Mange voksne hvide amerikanere kunne i starten ikke lide rock’n roll musikken og fordømte den af bl.a. følgende årsager: 

1. En blandingsmusik: Rock’n’roll var en blandingsmusik af de sortes og hvides musik. Det vakte derfor forargelse hos mange hvide, da en amerikansk hvid discjockey ved navn Allan Freed begyndte at spille noget af de farvedes rytmiske musik i sit program og kaldte det rock’n’roll. Forargelsen i hvide kredse var ligeledes stor, da samme Freed i 1958 lod farvede og hvide sangere og musikere optræde sammen ved et show, for et publikum bestående af både hvide og sorte, hvilket hidtil havde været uhørt.

2. Sangteksterne: I mange sangtekster blev ordene rock’n’roll brugt i en dobbelt betydning, som en metafor for både bevægelser under samleje og for dansebevægelser. Nævnes kan sangene ’Good Rockin’ Tonight’ indspillet af bl.a. Elvis Presley, ’Rock All Night Long’ med The Ravens, ’Great Balls Of Fire’ med Jerry Lee Lewis, og en Elvis-sang med titlen ’One Night In Sin’ blev forlangt ændret til ’One Night With You’, før den kunne udgives på plade i USA.

3. Kropsbevægelser: De vilde, hoftevrikkende og øvrige spjættende kropsbevægelser, som blev udført på scenen af især Elvis Presley, blev opfattet som seksuelt stødende, syndige, provokerende og dermed farligt forførende for unge menneskers moral. Således blev det i en periode forbudt i tv at vise Elvis fra bæltestedet og nedad.

4. Larmende lydstyrke: El-guitaren var blevet opfundet i 1930erne, og med kraftige pickupforbedringer i 1950erne samt bedre forstærkere, blev der med rock’n’roll musikken skruet mere op for musikken.

Rock’n’roll pionererne i USA

De sortes rytmiske musik blev efterhånden blandet med elementer af både gospel, boogie-woogie og country-musik, og blev i stigende grad spillet og sunget af både sorte og hvide sangere og musikere, hvilket også medvirkede til en større udbredelse og accept hos den hvide ungdom.

I starten var det sorte musikere og sangere som f.eks. Fats Domino, der sang og spillede en svingende rhythm’n’blues/tidlig blød rock. Men den 5.juli 1954 indspillede Elvis Presley ’That`s All Right’, og da den blev spillet i radioen, og man hørte, at det var en hvid mand som sang, fik dette mange unge amerikanere til at spærre øre og øjne op.

Samme år udkom Bill Haley And His Comets med pladen ’Rock Around The Clock’, men sangen blev først en succes, da den i 1955 indgik i filmen ’Blackboard Jungle’, som fik Danmarkspremiere i 1957.

Da omtalte Bill Haley nummer efterfølgende blev titelnummeret på en egentlig musikfilm med titlen ’Rock Around The Clock’, var succesen hjemme, og mange steder hvor filmen efterfølgende blev vist, stormede de unge ind for at se filmen. Ofte med uro og ballade og politianholdelser efter filmens afslutning. Pressen var på pletten og skrev flittigt om den farlige rock’n’roll musik og den uregerlige ungdom osv.

Af øvrige amerikanske rock’n’roll pionerer kan nævnes Chuck Berry, som skrev sine sange selv og debuterede i 1955 med sangen ’Maybellene’, Little Richard, som i 1955 bragede igennem med ’Tutti Frutti’ og Jerry Lee Lewis, som i 1956 fik stor salgssucces med sangen ’Whole Lotta Shakin Goin On’. Han blev kaldt ’the killer’ pga. sit vilde sceneshow, hvor han ikke bare vrikkede æggende med kroppen, men også smækkede et ben op på klaveret og spillede med det, væltede klaverstolen, kravlede op på klaveret osv.

Forargelsen over disse pionerrockstjerner var således til at få øje på hos mange forældre og myndigheder, men de helt unge var vilde med rock’n’roll. Efterhånden steg den kommercielle interesse, og pladesalget steg endnu hastigere, da flere og ’mere pæne’ hvide amerikanske popsangere som Carl Perkins, Buddy Holly And The Crickets, Pat Boone og Fabian blev spillet i radio og tv.

Store dele af den amerikanske ungdom tog efterhånden rock’n’roll til sig som deres udtryksform, og vendte sig især mod forældrenormerne om ’at opføre sig pænt’, seksuel afholdenhed før ægteskabet osv. Læderjakker og anderumpefrisurer blev efterhånden også en del af de unges påklædning, og ved de efterfølgende rockkoncerter kunne der opstå ballade med lidt slagsmål og meget pigefan-skrig og skrål. En ny ungdomskultur var skabt - en provokation for mange forældre, autoriteter og myndigheder. Sex, larm, uro og rebelskhed har således været begreber, der har knyttet sig til rockmusikken fra dens start til i dag.

Danmark i 1950erne

Hverdagen i Danmark var i 1950erne så småt ved at komme i gang igen efter krigens afslutning i 1945, men visse varer var dog stadigvæk svære at få fat i. I krigens kølvand var Europa blevet ideologisk, politisk og fysisk skarpt opdelt i en vestlig og østlig del. Danmark kom som bekendt med i den vestlige del, kom med i Nato og var i stigende omfang under indflydelse af amerikanske værdinormer, varer, musik og øvrige livsstile.

Danmark var et udpræget landbrugsland, og en stor del af befolkningen arbejdede og boede på landet. I store byer som f.eks. København var boligmanglen udtalt, og mange arbejderfamilier boede derfor med en stor børneflok i små lejligheder. De unge måtte indordne sig de mindre søskende og forældrene, så teenagerlivet måtte foregå uden for hjemmet. Der var faste opdragelsesmæssige rammer, og fysisk afstraffelse af børn og unge var almindeligt i mange hjem. Ligeledes blev ’Spanskrør’ og lussinger jævnligt brugt som afstraffelsesmidler i folkeskolen. Et selvstændigt ungdomsliv med egen kultur var der således ikke megen plads til i 50erne, og man var så at sige voksen, når man blev konfirmeret. De fleste unge forlod skolen efter 7. klasse og kom ud at tjene på landet eller kom i lære som håndværkere. Videregående skolegang og højere uddannelser var normalt forbeholdt mere velstilledes unge og især de unge mænd. 

Arbejdsmarkedet var stærkt kønsopdelt, og de fleste lærekontrakter blev indgået med unge mænd, og kun indenfor butik, kontor og frisørfaget var kvinder i overtal.

Arbejdstiden var lang, men i 1959 blev den nedsat fra 48 til 45 timer om ugen. Lærlinge måtte gå på teknisk skole om aftenen, så fritidslivet var sparsomt og blev mest brugt i idrætsforeninger, spejderbevægelser, til familiesammenkomster og til dilettant/amatørteater og lørdagsbal i forsamlingshusene. Dyrskue, cirkus og en biograftur i den nærmeste større by kunne det også blive til, og her var der godt salg i Morten Korch og ’Far Til Fire’ filmene. Der fandtes dog også nogle ungdomsklubber, som i starten primært var tiltænkt unge mænd med vanskeligheder.

Den gryende ungdomskultur var i 50erne mest synlig i storbyerne, og under indtryk af amerikanske film som ’Rebel Without A Cause’ (Vildt blod) med James Dean og andre filmhelte, som Marlon Brando i læderjakke og med motorcykel, satte biograffilmene i stigende grad fokus på det vanskelige i at være ung, om den forbudte og svære kærlighed, og de unges manglende lyst til at indpasse sig i forældrenes og samfundets normer.

Også blandt de danske spillefilm kom der film, som handlede om ungdomsproblemer, seksualitet, alkohol, narkotika og kriminalitet. Eksempler herpå er filmene ’Farlig Ungdom’ fra 1953, ’Natlogi Betalt’ fra 1957, om amerikanerpigerne i København, ’Ung Leg’ og ’Bundfald’ fra 1957. Sidstnævnte film omhandlede også følsomme emner som trækkerdrenge og homoseksualitet. I de større byer opstod også kaffebarer og flere ungdomsklubber, og jazzmusik var mange unges foretrukne musik. De unge mænd gik i knickers og knæstrømper eller havde habitjakker og bukser med brede ben, og pigerne gik i bluser og havde kjoler eller nederdele til ned over knæene.

Rock’n’roll rammer Europa

Den amerikanske livsstil, forbrugsvarer og modetendenser i øvrigt bredte sig efterhånden til Europa. Således kom også rock’n’roll til Europa, og først og fremmest til England, hvor nye stjerner som engelske Tommy Steele og Cliff Richard and The Shadows opstod. Tommy Steele fik succes med numre som ’Rebel Rock’ (56) og ’A Hand Full Of Songs’ (57), og han optrådte flere gang i Danmark, og blev utrolig populær her. Cliff And The Drifters (senere Shadows) fik sit store gennembrud med rocknumret ’Move It’ i 1958.

Det var især engelske søfolk, som via pladekøb i USA, bragte de nye toner med Elvis Presley, Chuck Berry, Jerry Lee Lewis osv. til landet. Senere blev også filmen ’Rock Around The Clock’ vist i Europa, og næsten hver gang med avisforomtale om forventet ballade og bølleoptøjer. Det lå ligesom i luften, at der skulle være ballade ved rockkoncerter, så politiet mødte mange steder talstærkt op.

Rock’n’roll præsenteres i Danmark

De amerikanske aviser havde længe advaret Europa om, at den farlige rock’n’roll var på vej. Og den vinkel fortsatte i mange danske aviser, med advarsler om at rock’n’roll kunne føre unge i ekstase, var skidt for unges seksualmoral, og der kunne opstå publikumsoptøjer osv. Så forventningerne og advarslerne var store, da ’fænomenet’ skulle præsenteres her i landet, og det skete tilrettelagt og organiseret ved en landsturne i september og oktober 1956.

Rock’n’roll blev nærmest lanceret som et danseshow af den københavnske danselærer Børge Kisbye, sammen med nogle dansere og musikere fra Peter Plejls orkester og/eller Ib Glindemanns orkester.

Første koncert på landsturneen var den 12. september 1956 på restaurant National Scala i København, efterfulgt af en koncert den 16.9 i Folkets Hus i Valby. Indholdet var bl.a. en præsentation af moderne dans, og diverse ’forbudte danse’ gennem tiderne, og så om rock’n’roll dans og musik, og de to aftener forløb fredeligt.

Den 4. oktober skulle showet vises i KB Hallen på Frederiksberg, og herfra var sangeren Ib ’rock’ Jensen fast med på scenen. Han blev populær, og af pressen efterfølgende omtalt som ’den danske Elvis Presley’, på grund af sin rullende og spjættende sceneoptræden.

Showet forløb planmæssigt og roligt for de ca. 4.000 gæster, men efter showet blev der provokeret til optøjer, og der opstod sammenstød med politiet. Derfor blev den efterfølgende koncert på Frederiksberg aflyst, og aviserne skrev lystigt om den uroskabende og farlige rock’n’roll.

Kisbyes rockturne fortsatte dog til Jylland med planlagte koncerter i Silkeborg, Grenaa, Randers, Århus, Herning og Esbjerg.

Trods avisernes advarsler, blev koncerten i Silkeborg den 7.10.56 gennemført uden problemer, og ligeså ved showet den 10.10.56 i Pavillonen i Grenaa. Men ved koncerten i Randers den 13.10.56 opstod der ballade og politiet måtte i aktion. Den 14.10.56 skulle der samme dag afholdes tre koncerter i Aarhus, men der opstod ballade ved det midterste show. Politiet var igen i aktion og dagens sidste show blev aflyst. Af frygt for mere ballade ved disse rock’n’roll shows, blev også planlagte shows i Herning og Esbjerg aflyste.

Som tidligere omtalt skrev mange aviser generelt flittigt før og efter rockkoncerterne om bølleoptøjer og læderjakker, og tilløb til optøjer blev udførligt omtalt.

Det samme skete, da filmen ’Rock Around The Clock’ havde premiere i august 1957 i København. Politiet mødte talstærkt op, og det kom til ballade og anholdelser af nogle unge.

Danske rockpionerer m.m.

Efter den omtalte afbrudte Kisbye-tourné, optrådte Ib ’rock’ Jensen på ABC- teateret og leverede i revy-sæsonen 1956 en slags rock’n’roll parodi og sang ’Politi Rock’, hvorefter han som gimmick blev slæbt væk af bl.a. Dirch Passer iført politiuniform. Ib ’rock’ Jensen indspillede omtalte sang på plade i 1956.  Herefter optrådte han i Norge og Sverige, men trak sig efterhånden noget tilbage, og stoppede helt i 1959.

Men hvem var denne Ib ’rock’ Jensen? Han var født 8.november 1932 i København. Ligesom de omtalte Ib Glindemanns orkester og Peter Plejls orkester, var Ib ’rock’ Jensens udgangspunktet jazz, men han blev bidt af rock’n’roll og dens energiudfoldelsesmuligheder.

Ib var blevet nr. 2 i en talent sangerkonkurrence, og det var her Børge Kisbye ’spottede ham’. Ib Jensen blev uddannet sadelmager, men han arbejdede fra 1962 til pensionen som trykkeriarbejder. Ib skiftede efternavn fra Jensen til ’Asbech’, efter konens efternavn, og han døde den 15.april 2014, 81 år gammel.  

Af øvrige danske rock’n’roll-pionerer i 1950erne kan bl.a. nævnes James Rasmussen, som allerede i 1955 optrådte med rock’n’roll i ’James Rockkvintet’, og med ’James and his Jamesmen’ indspillede han bl.a. scatsangen ’Handclap’ (1957). James blev også kåret som ’Danmarks Tommy Steele’ i en konkurrence i 1957. Den fynske sanger ’Rock Nalle’ var med fra 1956, ’Crazy Rock Boys’ (1957), Melvis Rock Band (1959), og mest populær blev Otto Brandenburg (1959).

Udbredelsen af rock’n’roll

Den danske rockpionerperiode fra 1956-59 var præget af nogle få solister og orkestre, og var primært et storbyfænomen.

Udbredelsen af rock’n’roll til det øvrige Danmark gik meget langsomt, bl.a. fordi Danmarks Radio dengang ikke ville spille rockmusik, og grammofonplader med de store navne som Elvis Presley, kunne først købes i Danmark fra slutningen af 50erne.

Men mange unge lyttede til pop- og rockmusik via Radio Luxembourg, og i hovedstadsområdet kunne man fra 1958-1962 også lytte til Radio Mercur.

Spillestederne var forskellige ungdoms- og danseklubber bl.a. på Bakkens Figaro, det senere Place Pigalle. Et særligt berømt musik- og dansested blev ’Ungdommens park dans’ i Enghaveparken i hovedstaden, hvor der fra 1958 blev afholdt en ugentlig danseaften fra slut maj til start september, og bag afholdelsen stod bl.a. Politiets ungdomsklubber.

Grammofonplader

Danske rock’n’roll plader blev produceret i et mindre omfang, og pladen ’Shake, Rattle and Roll’ er med Poul Verlis Sekstet er fra 1955. I 1956 udkom Ep-en med bl.a. ’Vi rokker os ikke’ med Preben Uglebjerg og Peter Plejls orkester, og det var en fordanskning af Elvis-hittet 'Heartbreak Hotel'. Mange anser denne plade som den officielle første danske rock’n’roll plade. Efterhånden ville flere indspille nogle sange, hvor ordet ’rock’ indgik, f.eks. Gustav Winckler med Københavner Rock’ (1957), Svend Åge Esbensens orkester med ’Herning Rock’ (1957) og Dorthe Kollo med ’Hawaii Rock’1960.

Efterskrift

Rock’n’roll ebbede ud i Danmark omkring 1960, og efterfulgtes af bl.a. Cliff Richard/ The Shadows inspireret ’dansk pigtrådsmusik’ leveret at bl.a. The Cliffters. I 1962 præsenterede Børge Kisbye ’Twist-dansen’ i Danmark, med dansere, orkester og Otto Brandenburg i den vokale front.

Den engelske beatgruppe The Beatles, blev fra 1963 og især fra 1964 med Beatles-filmen ’A Hard Days Night’, det dominerende og inspirerende udgangspunkt til dannelsen af hundredvis af beatorkestre i hele Danmark. Og der blev rystet med det lange ’Beatles-hår’, sunget og skreget ’Yeah Yeah’, piger besvimede, der blev advaret om ’Beatlemania’ osv. - men det er en helt anden historie!  

Mvh, Poul Nowack